Dansk astronaut indviede udstilling i Økolariet

Den danske astronaut Andreas Mogensen indviede 11. februar Økolariets udstilling "Rumrejsen" sammen med direktør Carsten Jørgensen fra Trema Space og professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet.

I udstillingen Rumrejsen kan man opleve Månelandingen og få indblik i udforskningen af universet fra rumkapløbet i 1960’erne til vore dages samarbejde på Den Internationale Rumstation. Man kan også udforske Mars og Månen og fordybe sig i spændende missioner.

Efter klipning af snoren gik turen til LIDO Biografen, hvor Ole Due efter et historisk tilbageblik gav ordet videre til de 3 rumeksperter.


I alt 200 unge - og lidt ældre- hørte de 3 eksperters indlæg om
- Hvordan man bliver astronaut og
- Hvordan Terma Space i Danmark laver teknologi til rumfart og
- Ny viden om jordens nyopdagede tvillingplanet kaldet kepler 22B som befinder sig i en såkaldt beboelig zone i rummet.

Siden indvielsen har der de første 3 dage været op til 700 gæster dagligt i Økolariet for at opleve udstillingerne og for at bygge tag-med-hjem-raketter eller bygge sjove rumfartøjer legoraketter for de mindste.

Udstillingen er åben hele 2012 og rumbygningsaktiviteterne med raketaffyring på taghaven kører hele uge 7 og igen til efterårsferien.

Læs mere om udstillingen og Økolariet på www.okolariet.dk

Kontaktperson:
Økolariechef Ole Due - tlf. 76 81 20 50 / 20 33 02 90

Økolariet
Denne side er sidst opdateret: 14.02.2012